Danske frøer, tudser og Salamandre: Arter, trusler, muligheder og eventyr
Frøer i historier
Frøer som metaforer, historier og kultur
Tekst og tegninger af Frits Ahlefeldt
“at kysse en frø”: Prinsesser, konger, gamle vismænd, haletudser, hjælpere, forvandlede prinser, hekse, gatekeepers og medicin. Frøerne er med hele vejen i vores kultur, forståelser, fortællinger, udtryk og talemåder
Kongen som drømmer tilbage til en ubekymret tid
Frøer og tudser har siden tidernes morgen været en del af vores historier. Frøerne har spillet en række roller og været med til at give os forståelse for forandringer vi ikke kunne forklare lige så godt på andre måder.
Ikke mindst har deres evne til at gå fra vandlevende haletudser til landlevende højdespringere inspireret os som metafor for forvandlinger og forandringer fra en tilstand til en anden
Her er flere eksempler på hvordan frøer indgår i vores historier:
Jin chan frøen – i Kina forbindes frøen ofte med held, forandring og en særlig frø med kun tre ben er knyttet til at få velstand. I feng Shui skal man placere en frø helt særligt og korrekt efter en masse regler, i sit hjem for at øge sin velstand.Især i Europa i sen middelalderen var frøer forbundet med frygt for trolddom og hekse, i historier om magi indgår frøer ofte, da de kan foretage hvad der virker som en magisk forvandling fra vandlevende haletudse til hoppende frø. Frøer har ofte været brugt til at symbolisere forandring og overgange, endda forvandling.Tudsen som gammel vis ven. tudser kan blive forbløffende gamle, ( op mod 50 år) og er ofte trofast mod et særligt sted, så det er måske ikke så mærkeligt at de er blevet set som vise sted-beboere, der har set meget komme og gå… og kan give gode råd og have en positiv indvirkning på begivenheder, når man behandler dem respektfuldt.Frøer optræder også ofte på steder i historierne hvor hovedpersonen skal igennem en svær fase, overgang eller er faret vild og i tvivl, her kan frøerne fungere som hjælpere og formidlere af magisk viden, og hjælpe med at facilitetere ( og føde ) ny forståelse og verdener hos hovedpersonenPå samme måde er prinse-frøen også et klassisk billede på hvordan man er nød til at “tage et spring” og gennemgå en forvandling, for at komme videre. Den tøvende frø prins – ( der faktisk i meget tidlige folke-eventyr, var en prinsesse figur) er en af vores mest klassiske eventyr karaktertyper