Klokkefrø

Klokkefrø akvarel af Frits Ahlefeldt

Klokkefrø – Bombina bombina – Fire-bellied frog

Tekst og Akvarel af Frits Ahlefeldt

Lille (3,7- 5,5 cm.) smuk, farvestrålende frø, kan udskille giftig slim, der gør den en ubehagelig mundfuld for rovdyr. Klokkefrøens klukken lyder næsten som gøgens kald eller fjerne kirkeklokker (deraf dens navn) og dens kvækken kan høres op til 3km. væk

Selvom klokkefrøen er giftig og få pattedyr æder klokkefrøen, spiser gedder og andre rovfisk både klokkefrøens æg, haletudser og de voksne klokkefrøer, derfor findes der ingen klokkefrøer i vandhuller med fisk.

Kirkeklokker og klokkefrøer

Det var den verdenskendte svenske naturforsker Carl Von Linne der i 1749 navngav klokkefrøen udfra at dens kvækken mindede ham om fjerne kirkeklokker i mange toner. De største klokkefrø hanner udsender de dybeste kvæk, mens de yngre udseender højere og de helt unge helt lyse kvæk. Steder hvor der findes mange kvækkende klokkefrøer kan det lyder som adskillige forskellige klokker ( med lidt god vilje) :-)

Klokkefrøen er en af de ældste frø-arter med særlige kendetegn og evner

Slægtninge til klokkefrøen er blevet fundet i aflejreringer i Spanien hele 150 millioner år tilbage, og sammenlignet med andre frø-arter i Danmark er det den mest primitive og ældste. Blandt andet har klokkefrøen stadigt ribben, som den eneste. Og dens gruppe “skivetungede frøer” er også på andre måder en helt særlig gruppe. Blandt andet parrer hannerne sig anderledes med hunnerne, da de holder fast lige foran bagbenene, istedet for bag forbenene, som de andre frø-arter. (På nær løgfrøen, som stammer fra en 70 mio. år gammel frø-type)

Som noget andet særligt for klokkefrøer er at de har “sidelinje organer” som gør dem bedre istand til at sanse bevægelser i vandet omkring dem. Noget kun haletudser ellers har.

Klokkefrø akvarel af Frits Ahlefeldt
Klokkefrø akvarel af Frits Ahlefeldt

Klokkefrøen er udryddelsestruet

Klokkefrøens giftforsvar har ikke hjulpet den i at overleve i moderne tid, da den har status som Danmarks mest udryddelsestruede frø-art med status af næsten truet, efter et stort og stadigt pågående arbejde med at sikre levesteder til de sidste klokkefrøer herhjemme.

Alligevel er klokkefrøen forsvundet fra næsten alle de steder de tidligere levede og de findes nu meget svingende kun på rundt 15 lokaliteter i Danmark efter intens genudsætning og sikring. Antallet af steder svinger fra år til år, og med antallet af projekter som støtter klokkefrøen. Når projekter stopper falder antallet af klokkefrøer ofte.

Noget tyder på at der er så få klokkefrøer i Danmark at indavl også kan blive et problem, hvor der er så få klokkefrøer at deres afkom bliver mindre og mindre levedygtigt, indtil klokkefrøerne helt uddør i området.

Af miljø trusler kan især forurening, fjernelse af vandhuller, sprøjtegift og gødning. Undslupne mink og udsatte fisk, som spiser, både klokkefrøerne, deres haletudser og æg kan også udslette en bestand. Altsammen noget som har været med til at bringe klokkefrøen på kant af udryddelse i Danmark.

Stormfloder, havstigninger og klimaforandringer er nye trusler mod klokkefrøen

Da Danmark ligger helt på nordkanten af klokkefrøens udbredelsesområde (kun nu med Skåne nordligere) er klokkefrøen også følsom overfor svingninger og ændringer i vejr og klima. En begivenhed som stormfloden i 2023 gjorde det af med mange kystnære klokkefrøer, hvor de ellers var ved at etablere sig.

Varmere klima kan sende nye invasive arter og svampe-infektioner mod dens levesteder, der hurtigt kan gøre det af med de sidste klokkefrøer herhjemme. Mens oversvømmelser, tørke og ekstreme kuldebølger også kan udgøre en risiko for den skrøbelige bestand af klokkefrøer.

Læs mere links:

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑