Latterfrø – Rana ridibunda – marsh frog
Tekst og Akvareller af Frits ahlefeldt
Latterfrøen har fået navn efter sin kalden der kan minde om en høj stødvis latter, der kan høres op til 1,5km. væk på stille aftener. Latterfrøen findes i Danmark kun naturligt på Bornholm og Christiansø, og den er så stor at den ikke alene spiser insekter, små fisk og andre frøer. Men den også kan finde på at kaste sig over mus og små fugle. Den er også selv på menukortet i Sydeuropa.
En stor grønlig frø, der kan springe langt
Latterfrø er meget tæt beslægtet med grøn frø (grøn frø er en forplantningsdygtig hybrid mellem latterfrø og kortbenet grøn frø).
Latterfrøen regnes for den største frø i Europa (op til 17 cm. ifølge Wikipedia, dog skriver danske kilder 13cm.) Og latterfrøen kan både springe langt og hurtigt. Selv haletudserne er hurtige og så sky at de som nogle af de eneste haletudser kan overleve i søer hvor der også findes fisk.
Latterfrøer kan justere sine farver efter miljøet
Latterfrøen er oftest grøn, men der er også mere brunlige, grå og mørke varianter. Og alt efter hvor den er, så kan latterfrøen også skifte farve i løbet af dagen for bedre at camuflere sig.
Latterfrøen kan både leve og yngle i vandhuller og i vandløb og helst i den permanente slags, som ikke tørrer ud. Dog er latterfrøen meget følsom overfor forurening og forsvinder fra vand der enten er forurenet eller iltfattigt.
Latterfrøen lægger op til 16.000 æg i maj-juni. Den lægger dem i geleklumper på mellem 200 og 2000 æg i hver. Kun få af haletudserne overlever, men de heldigste kan blive op til 11 år gamle latterfrøer.
Latterfrøen spises af mennesker, især i Sydeuropa
Frøer er en traditionel delikatesse i Frankrig, Italien m.m. og “de grønne frøer” er dem som oftest spises. Det er arter som blandt andet omfatter de frøer vi i Danmark kalder latterfrø og grøn frø (edible frog på engelsk)
Man tilbereder oftest frøerne ved at afskære og stege især deres ben, i olie. De spises så som en særlig lokal ret, ofte af tourister. Det at spise frøer er så omfattende at det ikke alene er en trussel mod de europæiske frøer, men også en række andre arter i verden, som fanges og eksporteres til Europa for at tilfredsstille vanen med at spise frøer i de Sydeuropæiske lande.
Vinterdvale
Latterfrøen er varmekrævende og Danmark ligger ret nordligt i dens udbredelsesområder, som ellers strækker sig ned og østover i Europa til de Baltiske land, og i syd til Holland, Tyskland, Polen, Frankrig, Tyrkiet og videre.
Latterfrøen går tidligt i vinterhi allerede fra ca. midt september og til midt april. Alt efter hvor koldt det er. Latterfrøer kan både overvintre på land, men også på bunden af søer og vandløb, selv under is, hvis vandet er rent og ilt-rigt nok.
Latterfrøen findes ( næsten) kun på Bornholm
Latterfrøen lever naturligt på Bornholm og på Ertholmene ( Christiansø). På Bornholm med den lidt pudsige situation at latterfrøerne på Vestbornholm er af begge køn, mens latterfrøer på Østbornholm kun findes som hunner, da disse parrer sig med Grøn frø
En bestand i Fælledparken i København er levedygtig, men disse latterfrøer er sandsynligvis af en mere sydlig underart, som langsomt breder sig. Eksperter mener det er importerede mere sydlandske laboratoriefrøer, som har været en del af noget forskning, og som så meget uheldigt er blevet udsat.
Latterfrøen kan parre sig med grøn frø
Der findes næsten ingen latterfrø hanner i Danmark. Og grøn frø er normalt en hybrid mellem kortbenet grøn frø og latterfrø. Men kortbenet grøn frø findes ikke i Danmark.
På Vestbornholm findes både han og hun latterfrøer, som parrer sig med hinanden, men der er også grøn frø, på Østbornholm er der næsten ingen latterfrø hanner, her tager hybridarten grøn frø den rolle.
Latterfrø og grøn frø på Ertholmene (Christiansø) er et mærkeligt par.
På Christiansø findes der kun latterfrø hunner og grøn frø hanner. Og gennem en kompleks genetisk zigzag-udveksling af kromosonmateriale, som forskerne stadigt er måbende overfor, bliver afkommet enten latterfrø hunner eller grøn frø hanner.
Nogle af Danmarks førende eksperter diskuterer i denne tråd på Naturbasen fra 2008 hvordan man kan forstå Christiansø frø grøn frø / latterfrø parret
Men kort fortalt har grøn frø har på en vild måde “gemt” gener fra kortbenet grøn frø, så selvom den ikke findes der så kan blandingsarten grøn frø alligevel mime kortbenet grøn frø og få levedygtigt afkom med latterfrøen. De to frø-arter får blandt andet flere slags haletudser sammen, og kan have både to og tre forskellige slags kromosonpar.
Dog er hybridarten skrøbelig og rigtigt mange af de små hybrider overlever ikke det første år.
Læs mere links:
- Naturhistorisk museum Aarhus: Latterfrø
- Arter.dk Latterfrøens udbredelse i Danmark
- Naturbasen: Latterfrø
- Wikipedia English: Marsh frog
Frøer i Danmark 