Løgfrø – Pelobates fuscus – Common spade-foot toad
Tekst og akvareller af Frits Ahlefeldt
Løgfrøen er en ca.4-8cm. lang buttet frø, der kun bevæger sig langsomt og sjældent længere en 500 m. fra sit ynglevandhul. Løgfrøen er tilgengæld en mester i at grave sig ned, både om dagen eller hvis den fornemmer en fare nærme sig.
Løgfrøen er en stærkt truet art der er forsvundet fra næsten alle dens levesteder og da den kun sjældent vandrer til nye steder har det været vanskeligt at etablere nye bestande.
På under et minut kan den gøre sig usynlig, ved at grave sig ned.
Løgfrøen, der kan nå en alder på op mod 11 år er meget stedfast og graver sig altid hellere ned for at vente på bedre tider end flytter. Og da den helst vil grave sig ned og opholde sig ved løs jord søger den ofte ud på dyrkede marker, hvor den ikke ved i hvor akut fare den er for at blive pløjet eller harvet ihjel af de store landbrugsmaskiner.
Løgfrøen kan udsende lugt af hvidløg og skrige højt
Lykkedes det ikke løgfrøen at grave sig væk fra fare kan den udsende et for mange rovdyr ubehageligt sekret fra en række kirtler i huden. Sekretet har en lugt som minder lidt om hvidløg og har givet løgfrøen dens navn.
Samtidigt med dette forsvar, har løgfrøen også en sidste overraskelse. Den kan pludseligt skrige højt og gennemtrængende i 1-2,5 sekunder. Noget der kan få en angriber til at tøve længe nok til at løgfrøen kan nå at grave sig i sikkerhed.
Det at grave sig i sikkerhed er dens foretrukne forsvar og derfor findes løgfrøen også oftest på jord der er porrøs og let at grave sig ned i, som f.eks. sandet jord og så først komme frem når det er helt, helt mørkt. Selv fuldmåne undgår den, da en af dens værste fjender er natuglen, som let kan få øje på den i månelys.
Løgfrøens udbredelse i Danmark
I Danmark er løgfrøen gået 98% tilbage fra 1940-1990, og nu forsvundet fra næsten alle tidligere levesteder. Løgfrøen er nu så truet at nogle eksperter frygter der idag er for få løgfrøer tilbage til at de kan overleve, men istedet vil blive mere og mere indavlede og truede, til de uddør, derfor har man også intensiveret indsatsen for at hjælpe de danske løgfrøer.
Og man kan stadig være heldig at finde løgfrøen, især i VestJylland og i mindre omfang på Sjælland. Den menes nu helt forsvundet fra både Møn, Lolland og Mols. I Europa findes Løgfrøen dog stadigt i et bredt bælte gennem Centraleurope ind i Asien.
Klimaforandringer truer også løgfrøen, for den vil blive på sit sted og grave sig helt ned til en meters dybde for at undgå tørke og varme, og kan så let sulte i hjel, hvis en længere tørkeperiode forhindrer den i at finde føde, eller hvis jorden jorden hærder, så løgfrøen ikke kan grave sig ned eller op.
Klimaforandringerne kan også give pludselige vejrskift der kan få haletudser og æg til at fryse ihjel, eller få vandhullet til at udtørre før haletudserne når at udvikle sigt til færdige løgfrøer.
Uover løgfrøens naturlige fjender, som natugler, fisk, snoge, og pindsvin kan undslupne mink,som nu har etableret sig i naturen også være en stor trussel.
Endeligt er vores stadigt flere biler og mere fintmaskede vejnet også en stor trussel, både når de langsomme løgfrøer prøver at krydse dem, men også når deres instinkter får dem til at søge ud på vejene for at fange insekter.
Løgfrøens æg og haletudser
Om foråret når det er varmt nok, normalt i slutningen af marts eller starten af april, søger løgfrøen ofte tilbage til det samme vandhul og hannerne begynder at kvække for at tiltrække hunner, jo varmere, dets mere. Og parringen starter når vandtemperaturen er over 10grader C. i en vanddybde på mellem 10 og 30cm.
Løgfrøen kvækker i parringstiden om foråret med en svag lyd, fra under vandet. Løgfrøens kvækken minder lidt om når man klikker med tungen, en lidt klok-klok-klok lyd, der kun kan høres svagt op til 10m. væk.
Løgfrøens parring er lidt særlig da løvfrøhannen ikke holder om hunnen rundt bag forbenene, men lige foran bagbenene. Noget som afslører at løgfrøen er en af de ældre paddearter, en art som har være på Jorden op mod 70 millioner år.
Under parringen vikler hunnen æggene omkring vandplanter i en bred streng, som mere ligner en geleagtig pølse med mellem 800 og 2000 æg. Hannen på ryggen af hunnen befrugter æggene imens de lægges.
Allerede efter et par dage udklækkes løgfrøens små haletudser, men de bliver hængende på ydersiden af geleposen og spiser, indtil de er mere udviklede og svømmer afsted efter ca. 5 dage. I starten er de kun 0,4cm. svømmer dårligt og er meget sårbare overfor sultne fisk og insekter. Af samme grund vil løgfrøen helst yngle i vandhuller uden fisk.
Løgfrøens haletudser vokser dog hurtigt og ender med at blive kæmpestore, de støreste af alle frøer og tudser i Danmark kun i konkurrence med grøn frø‘s haletudser.. Haletudserne er til sidst op mod 10-13 cm. og klarer de ikke at nå i land og udvikle sig til løgfrøer inden vinteren sætter ind vil nogle af dem overvintre og vokse videre næste forår, og kan blive helt op mod 20cm. inden de går enten i land, eller går til.
Når haletudserne forvandles til små løgfrøer er længden normalt tilbage på kun 2,5-4 cm. og det er tæt på udvokset da de fuldvoksne løgfrøer er sjældent større end 4-8 cm. Hunnerne er lidt større end hannerne og man mener løgfrøer bliver kønsmodne mellem 2-4 år gamle.
Finder du en løgfrø – send foto til Arter.dk
Vi kan alle hjælpe med at finde ud af hvor der er bestande af løgfrøer i Danmark, og dermed hjælpe eksperter, fonde og frivillige med at finde, registrere og redde denne lille frøart. Det enkleste er at tage et eller flere fotos med mobiltelefonen hvis du mener du har fundet en løgfrø, og så sende dem med oplysninger om fundsted og tidspunkt til arter.dk På deres app til både iphone og android bliver det næsten altsammen registreret automatisk, så det er super enkelt og hurtigt at gøre.
Links:
- Naturhistorisk museum Aarhus: Løgfrø
- Arter.dk – Løgfrøens udbredelse i Danmark
- Novana – seneste videnskabelige status rapport: løgfrøer
- Naturbasen – Omfattende beskrivelse: Løgfrø
- Wikipedia: Løgfrø
- Wikipedia: Engelsk beskrivelse: Common Spadefoot toad / Garlic frog
Frøer i Danmark 