Løvfrø

Løvfrø – Hyla arborea – European Tree frog

Tekst og Akvarel af Frits Ahlefeldt

Løvfrøen er Danmarks mindste frø, og vores eneste træklatrende frø. Den har været meget truet, men er nu i forsigtig fremgang, dog er den danske løvfrø forsvundet fra op mod 97% af de steder hvor den fandtes i 1950erne.

Løvfrøen er Danmarks mindste frø og kun 3-5cm. lang. Hunnerne lidt større end hannerne. Det er en træ-klatrende, grøn frø, der kan skifte farve efter omgivelserne, sindsstemning og temperatur. Løvfrøen kan ses sidde tæt på buskenes blomster, hvor den venter på uforsigtige insekter, der tiltrækkes af blomsterne. Og nogle gange springer den utålmodigt gennem luften efter dem.

Løvfrøen findes idag især i Østdanmark

Ifølge undersøgelser (Novana link) findes der løvfrøer ca. 80-90 steder i Danmark, og tallet svinger lidt fra år til år, men med en tendens til at løvfrøen klarer sig bedst i Østdanmark, med blandt andet en god bestand på Bornholm, mens den kæmper mere for at overleve, trods en stor insats for at hjælpe løvfrøen i Jylland.

Danmark er et af de mest nordlige steder løvfrøen lever i Europa. Den er udbredt i et bredt bælte syd for Danmark og langt ind i Asien

Løvfrøen yngler sent, og kun i rent vand uden fisk

Løvfrøen yngler i små vandhuller og de skal have rent vand uden fisk og forurening. Gerne vandhuller som tørrer ud over sommeren så fisk og rovinsekter ikke kan leve der, men vandhullet må ikke tørre ud for tidligt, inden haletudserne kravler op i buskene i midt juli-august.

Løvfrøen er godt camufleret som voksen, men haletudser og æg af løvfrø er mere udsat da de foretrækker åbent vand, og løvfrøen kan om nødvendigt bevæge sig over 1 km. for at finde et rent vandhul, der har sol og ingen fisk.

I omkring en måned kvækker hannerne for at tiltrække hunner hver nat, med en kvækken som lyder lidt i retning af en ands rappen og kan høres på op mod 1km. afstand. Kommer en anden han for tæt på skifter løvfrø-hannen kald, og beder nu sin rival om at skrubbe af med en helt anden og mere langtrukken lavmælt, knurrende lyd.

Hunnerne ikke så meget ser, som lytter hannerne an. Og dem som kvækker mest imponerende og højst hører de som mest attraktive.

Når en hun har valgt, så svømmer hun over til handen og om natten, under parringen lægger løvfrøerne omkring 150-1000 befrugtede æg, hæftet i små klumper til vegetation og stængler i vandhullet.

Løvfrøerne lægger æg i maj-juni når vandet når op på ca. 17C, og efter kun ned til 3-4 dage klækkes æggene og haletudserne svømmer sultent afsted.

De små ny-forvandlede løvfrøer forlader vandhullet og går på land i slut juli-midt august, og bliver kønsmodne efter 2 år. De kan bevæge sig op mod en km. fra vandhullet og de heldigste af løvfrøerne kan blive op mod 15-22 år gamle.

Forskere snyder løvfrøer til at kvække

Nogle gange kan man også høre løvfrøen kvække fra buske i sensommeren, forskere som leder efter dem har et trick: På varme dage banker de to stykker træ sammen i den rigtige rytme, og det får løvfrøerne til at svare. (Bogkilde: Nordens padder og krybdyr)

Udenfor yngletiden lever løvfrøen mest i skovbryn, hegn og haver og går i langt vinterhi

Løvfrøen har til forskel fra andre danske frøer nogle særlige og unikke spiderman-agtige fingre og tåspidser som de udskiller et klister fra, der gør den kan gribe bedre fast om kviste og grene når den bevæger sig rundt i træer, buske og blomster.

fra September-oktober går løvfrøen i vinterhi mellem visne blade, imellem rødder eller i små hulrum ved huse eller gamle træer. Her bliver den til april-maj, altefter hvor tidligt sommeren kommer. Løvfrøen kan klare at dens kropstemperatur kan nå helt ned på minus fire grader, og vågner først op, klar til at parre sig, i slut april, start af maj måned.

Løvfrøen er sårbar og “nær truet”

Den danske bestand af løvfrøer har været i ekstrem tilbagegang siden 1950′ erne – den tilbagegang er nu stoppet med kun 3% af de danske løvfrøer tilbage. (ca. 25.000 stk.) Undersøgelser har vist at de danske løvfrøer er en genetisk enestående variant som har været her siden istiden for 8-10.000 år siden, men som nu balancerer på randen af udryddelse, og hvor bestanden af løvfrøer i Danmark fortsat er meget sårbar overfor forurening, sprøjtegift, sygdomme, klimaforandringer og invasive arter.

Mine akvarelstudier af løvfrøer:

I gamle dage

Tidligere troede man at løvfrøer ville kvække inden regn og man dermed kunne bruge dem som en slags levende barometer og varsel om snarligt regnvejr (Wikipedia engelsk link) men idag er man bare heldig hvis man hører deres kvækken da løvfrøer kun findes så få steder i Danmark.

Forhåbentligt vil arbejdet med at redde den danske løvfrø lykkes også her i 2026

Research links – læs mere om Løvfrøen her:

• Arter.dk Løvfrøens udbredelse i Danmark
• Novana artsleksion. (Aarhus universitet) Løvfrø
• Wikipedia – Dansk, kort beskrivelse: Løvfrø
• Wikipedia – med fotos der må bruges Engelsk: European Tree Frog
• Naturbasen.dk: Løvfrø

Hvad løvfrø hedder på andre sprog:

• Engelsk: European treefrog
• Tysk: Laubfrosh
• Fransk: Rainette verte
• Norsk: Løvfrosk
• Svensk: Løvgroda
• Finsk: Lehtisammakko