Skrubtudse

Skrubtudse – Bufo bufo – Common Toad

Research, tekst og akvareller af Frits Ahlefeldt

Skrubtudsen er Danmarks største og tungeste padde, og det er også den mest udbredte herhjemme. Skrubtudsehunner kan veje op mod 100 gram og blive tæt på 15 cm lange. Hannerne bliver kun rundt halvt så store. Og så kan skrubtudser blive over 30 år gamle.

Skrubtudser findes i hele Danmark

Skrubtudser findes i hele Danmark og klarer sig ok af flere grunde. Dels er den giftig og skrubtudsernes haletudser er også giftige, så som en af de eneste frøarter kan skrubtudsen yngle i vandhuller hvor der findes fisk. Og så har skrubtudsen også været istand til at tilpasse sig et liv tæt på os, i vores haver og parker.

Og sidst så klarer skrubtudsen også at leve nær havet da den klarer at leve i vand med op til 6 promille salt i. Østersøen er omkring 8-10 promille, så i mange vandhuller helt tæt på havet er der ferskvand nok til at skrubtudserne kan leve der.

Skrubtudser kan også dykke ned på bunden i selv de dybeste søer herhjemme. (Furesøen er den dybeste m. 37,7m.) Det vidste man ikke de kunne før man i Skotland i 2007 blev overrasket over at finde og filme en levende skrubtudse travende rundt på bunden af søen Loch Ness, hele 98m. nede under overfladen, som et meget lille Loch ness uhyre :-) BBC link

Skrubtudser kan blive meget gamle

Skrubtudsen holder sig til samme sted i mange år, og i naturen og selvom de heldige normalt kun lever 10-12 år, er der eksempler på skrubtudser der er blevet over 30 år gamle og derfor er blevet en kær ven af lokale familier, der har kunnet følge en bestemt tudse over adskillige år, og hvor børn og børnebørn har kunnet hilse på den, da skrubtudser helst bliver hvor de er, hvis de kan.

I fangensskab findes eksempler på skrubtudser, som har levet i over 50 år.

Skrubtudsen har giftkirtler på forhøjninger bag øjnene og tisser som forsvar

Rovdyr finder hurtigt ud af at skrubtudser, trods deres langsomme, klodsede gang, ikke er noget velsmagende måltid. Store giftkirtler på ryggen af skrubtudsen afgiver en ildesmagende og giftig substans, og giften er skrubtudsens bedste våben mod at blive spist. Og så kan den også tisse urin ud, hvilket dels gør skrubtudsen lettere og hurtigere, og så er strømmen af urin heller ikke er en god oplevelse for angriberen.

Men snoge går ikke af vejen for at spise skrubtudsen, da de er imune overfor giften. Det samme er pindsvin, men de går skridtet videre og både æder skrubtudsen og smører så også nogle gange dens gift ud på egne pigge som en ekstra beskyttelse mod selv at blive bytte for rovdyr.

Ræve tager sjældent skrubtusser, men en række andre rovdyr, inklusiv mink, grævling og krager har dem også på menuen. De undgår giften, ved at vende skubtudserne om på ryggen, åbne dem med tænder eller næb og spise dem, på nær overhuden, så de undgår at komme i kontakt med giftkirtlerne på oversiden.

Alligevel har mange skrubtudser, deres haletudser og æg reddet livet ved at være ildesmagende og potentielt giftige for mindre dyr og fisk.

Skrubtudsen er en natteaktiv insekt og sneglejæger

Skrubtudser har nogle faste skjulsteder om dagen på deres levested, og de trækker sig tilbage under de samme sten, i musehuller eller graver sig ned i visne blade, mens de hviler og venter på tushmørket.

Så snart solen går ned bevæger skrubtudsen sig ud i jagt på de insekter, snegle og orme som den lever af godt hjulpet af dens sublime nattesyn og en gode lugtesans.

Skrubtudserne kan både fange deres bytte med deres klæbrige tunge, og ellers også gribe det med gabet, især store byttedyr som museunger.

Skrubtudsens yngleadfærd

I marts-april vågner skrubtudserne af deres vinterhi og bevæger sig straks mod deres vandhul, for op mod 80% af dem er det præcis det samme vandhul som de selv kom til verden i. For skrubtudser vil helst yngle i permanente vandhuller, og helst et de kender. Skrubtudser er så glade for deres vandhul at de kan skynde sig og zig-zagge forbi adskillige vandhuller på vejen for at nå frem til det helt særlige vandhul de ser som deres sted.

Og det er en god strategi at vende tilbage til det skrubtudsen kender godt, for er der butsnudet frø, eller stor vandsalamander i et nyt vandhul får skrubtudsernes haletudser det svært, for dem kan de ikke konkurrere med: Stor vandsalamander spiser dem, og butsnudet frø’s haletudser udskiller et stof som får skrubtudsernes vækst til at gå istå.

Men da de to andre paddearter ikke kan yngle hvor der er fisk, så redder det ofte skrubtudse-haletudserne, for de er særlige ved at være giftige for fiskene, så kun skrubtudsernes haletudser kan overleve der. Så skrubtudse-haletudser kan findes svømme i hele stimer i større vandhuller med fisk.

Skrubtudsehanner kvækker kun efter hunner hvis de er helt alene

Skrubtudsehannerne kvækker kun for at lokke hunner til hvis de er alene, og så er det med en ikke særlig høj, lidt skarp, kort ru lyd, der kun kan høres højst 150m. væk. Er der mange hanner ved et vandhul, så vælter de bare rundt mellem hinanden i jagt på en af de store hunner. Tit viser det sig at det er en anden han de har forelsket sig i, og her har skrubtudsen en lavere lyd til at fortælle den anden han at den også er en han.

Når der er mange skrubtudser i et vandhul så er det lyden af alle hannerne der kvækker “jeg er en han” til de andre hanner man kan høre og ikke kalde-kvæk efter en hun.

Skrubtudser lægger lange dobbeltstrenge af æg mens de svømmer rundt, nogle drukner

Er en han så heldig at komme på ryggen af en hun så holder hannen sig fast lige bag hunnes arme, og æglægningen kan starte. Hunnen svømmer nu og hvikler sine æg-snore rundt om vandplanter i 6-12 timer. En snor fra hver af hendes to ægledere, som samtidigt befrugtes af hannen. Strengen kan blive op til 5m. lang og store hunner kan lægge op mod 6000 æg.

Tragisk vil hanner omkring også prøve at klatre op på ryggen af hunnen, og som flere og flere hanner kommer til vil hunnen nogle gange ikke længere kunne komme op til overfladen og få luft og drukner, istedet for at skabe liv.

Temperaturen afgør hvor hurtigt skrubtudsens æg og haletudser udvikler sig

Skrubtudserne begynder først at lægge æg når vandet når op på 6-8C. og æggene klækker efter 10-30 dage alt efter temperaturen. Er det koldt udvikler haletudserne sig også langsomt, og det kan i bedste fald være slut juni, og i værste fald september før de små skrubtudser kravler på land for første gang.

Resten af året

Efter vinderdvalen slutter i marts, og når æglægningen i forsommeren er overstået, går de voksne skrubtudser tilbage til deres levested, som for hannerne oftest ligger under 1km. fra vandhullet, og for hunnerne op til 4km. væk. Et sted de kender og hvor de slår sig ned og venter på varmen og sommeren og insekterne. Helst vil de have en nattemperatur over 11 grader før de for alvor kommer i spise humør. Hele sommeren er de så mest alene, men de er ikke decideret imod andre skrubtudser og kan godt hænge ud sammen, hvis man for eksempel giver dem en omvendt urtepotte tallerken at gemme sig under i haven.

Midt i oktober, når vinteren nærmer sig går skrubtudserne rigtigt i vinterhi, og også her kan det være alene, i et musehul, under nogle blade eller sten, sjældent i vand. Men også gerne i selskab med andre tudser, selv frøer. Alle kan jo hjælpe dem med at holde varmen og spare energi gennem den kolde vinter forude.

Skrubtudser er udbredt i Europa med flere underarter.

Skrubtudsen regnes for den 4. mest udbredte paddeart i Europa. (mest udbredt er butsnudet frø, så grøn frø, og derefter lille vandsalamander) Geografisk er skrubtudsen udbredt i et bredt bælte fra Nord-vestafrika, England og til Norges kyster, og så igennem størstedelen af Europa, og videre øst-over langt ind i Asien. En nært beslægtet art findes i Japan.

Skrubtudsen har været på Jorden i over 10 millioner år.

De første frøer hoppede rundt for flere hundrede millioner år siden. Og eksperterne prøver stadigt at vikle de mange arter og underarter ud af hinanden. Skrubtudserne ved man har været her i over 10 millioner år, og deres underarter blev blandt andet skilt i forskellige områder af istider og da Pyrenæerne, de høje bjerge mellem Frankrig og Spanien, rejste sig for 5 millioner år siden. Nogle skrubtudse grupper er siden igen gledet sammen geografisk, mens andre er på vej til at blive til nye arter. Sjældent sker det også at skrubtudser parrer sig med enten strandtudser eller grønbroget tudse ,de to andre tudsearter, og får små hybridtudser, som er hverken eller.

Trusler mod skrubtudser

Det er kun 10% af vandhullerne i Danmark som skrubtudserne kan trives i, og de er meget loyale mod deres vandhul og vender tilbage år efter år. Så hvis vandhullet forurenet, hvis en mink eller en hejrekoloni slår sig ned, eller hvis det tørlægges eller drænes så bliver det meget svært at være skrubtudse.

Men det er ikke den eneste trussel, dels kan skrubtudserne også blive ramt hårdt af klimaforandringerne, da de ikke klarer de voldsomme og uforudsigelige vejrskift godt. De bliver årstids-forvirrede, udmarvede og dukker lettere under for sygdomme og parasitter. Samtidigt rammer klimaforandringerne også de insekter og andre byttedyr som skrubtudserne lever af. Så når antallet af insekter falder så går det også ud over skrubtudserne.

Vores veje også en kæmpe forhindring for de langsomme tudser, der skal bruge lang tid på at forcere asfalten, i konstant fare for at blive kørt ihjel. Hvis bare en bil pr. minut kører forbi hvor skrubtuser prøver at passere en vej vil 80% af dem blive dræbt. Og hvis en hun bevæge sig ud på en op til 4km. tur for at nå frem og tilbage til sit ynglevandhul, så vil den ofte skulle passere adskillige veje.

Flere steder har man derfor gravet små såkaldte paddetunneller under veje hvor mange frøer og tudser prøver at passere, lykkes det at få padderne til at bruge disse passager vil det øge deres overlevelseschancer gevaldigt.

Om dagen gemmer skrubtudsen sig og den kommer først frem i “tudse”-mørket for at finde føde.

Research Links jeg har brugt og der er gode at læse:

• Wikipedia på Engelsk med fotos der må bruges: Common Toad
• Arter.dk – Skrubtudse
• Naturhistorisk museum Aarhus: Skrubtudse
• naturbasen.dk: Skrubtudse